Den største oplevelse i min tid skele for 20 år siden. Jeg gik på Handelsgymnasiet Mariager Fjord på første år. Jeg var 16 år med knallert og bumser og det hele, og politik var ikke det jeg tænkte mest på. Alligevel gjorde murens fald et stort indtryk, og jeg kan stadig huske billederne i fjernsynet af det tyske folk som vælter muren.
Det er i dag svært at forestille sig at Europa var delt på midten, og at det ikke var muligt at rejse og tale frit, så tæt på som i Østtyskland.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan man fejrer sådan en begivenhed, men jeg tror det bliver med lys i vinduet.
Leve friheden og leve freden!
Theas Prinsessefest
8. november
Thea havde besøg af 7 prinsesser fredag aften. Der var lyserøde prinsesser i alle afskygninger. Festen startede kl 17, men de første kom allerede 16:40 fordi de glædede sig så meget.
Først var der lidt fri leg, inden prinsesserne blev sat til at lave deres egen prinsessekrone. Der var fuld gang i guldpapir, saks, perler og lim, og resultaterne blev virkelig flotte!
Ellers stod programmet på pizza, lakridssnøre konkurrence og disney sjov, og da klokken var 20, var prinsesserne vist alle klar til at se dyner.
Thea's øjne fejler ikke noget!!!
Hurra. Nu er det endelig officielt. Vi stopper med at trække Thea gennem øvelserne fra øjen- og motorik klinikken i Harlev. Jeg har længe været i tvivl om det nyttede, så vi fortalte dem i Harlev at vi overvejede at stoppe. Det fik dem til at give udtryk for, at Thea efter deres mening ikke ville være skoleegnet næste sommer. Theas samsyn var simpelthen for dårligt.
Hanne og jeg undrede os en del over, hvorfor vi skulle lave øvelser for at holde på en blyant, hvis det var samsynet, det var galt med.
Vi spurgte i børnehaven, og pædagogerne mente bestemt at Thea vil være skoleklar til sommer.
Vi fik derefter Thea undersøgt hos en optometrist/optiker, og han mente at Theas øjne var helt almindelige for en pige på fem år. Lettede og opmuntrede gik vi derfor hjem.
For at være på den sikre side har vi i dag fået undersøgt Theas øjne hos en øjenlæge/kirug fra Danske Privathospitaler. Lægen undersøgte først Theas øjne hver for sig ved at teste om hun kan se store og små billeder på væggen.
Derefter testede lægen for samsyn, dvs at billederne fra hvert øje, bliver lagt oven på hinanden og danner et rigtigt billede for Thea. Her var Theas samsyn helt i top.
Til sidst testede lægen for stereosyn, dvs. at øjnene arbejder sammen og danner 3D billeder for Thea. Det er forskelligt fra person til person, hvor nuancerede 3D billeder vi kan se. Theas stereosyn var i topklasse, endda bedre end øjenkirurgens eget syn.
Konklusion er helt klart at Theas øjne absolut ikke fejler noget, hverken hver for sig, i samsyn eller stereosyn.
Men vi undrer os stadig over, hvorfor Syn og Motorik klinikken i Harlev ønskede at vi skulle fortsætte. Måske var det bare fordi pengene for alle konsultationerne varmede mere i deres lommer end i vores....
Vi fløj med Cimber Sterling fra Billund søndag og landede planmæssigt ca halvanden time senere i Gatwick. Vi boede på Sydney Hotel London-Victoria, der ligger i gåafstand fra både Victoria Station og Pimlico. Hotellet var godt og jeg anbefaler det gerne til andre.
Mandag
Mandag startede med at tage en dobbeltdækkerbus til Trafalgar Square. Her stod vi af og så på pladsen, så op af the Mall mod Buckingham Palace og gik videre ned af White Hall.
Horse Guards var flyttet væk fra White Hall og lidt længere tilbage, på grund af vejarbejde. Vi tog en masse billede af de flotte heste og soldater inden vi gik over den store ekserserplads som også bruges til tatoos.
Vi så bagindgangen til Downning st. inden vi besøgte Churchill Museum and Cabinett War Rooms.
Herefter var det tid til frokost og vi spiste på Red Lion pub på White Hall. Efter optankningen gik vi videre og så Big Ben, Parliament (med Green Peace aktivister på taget) og Westminster Abbey.
For Gustav og Thea var dagens højdepunkt at komme op i London Eye og se ud over hele London. På vej derover nåede vi lige at få lidt kaffe.
Efter "flyveturen" gik vi tilbage og fangede bus nr. 24, der kørte os lige tilbage til hotellet.
Dagen sluttede med at spise på indisk restaurant, Mills Spice, som også kan anbefales.
Da familien var lagt i seng tog jeg ud på egen hånd og tog billeder af London natten.
Tirsdag
Tower of London startede vi med at besøge om tirsdagen. Vi fulgte først en Beefeater rund på en del af slottet inden vi selv fortsatte. Vi så blandt andet kronjuvelerne og en flot udstilling om rustninge fra Henry VIII's tid.
Froskosten spiste vi udenfor i det dejlige solskinsvejr. Herfra så vi Tower Bridge inden vi fortsatte med en gammel dobbeltdækkerbus til St. Pauls Cathedral. Inden vi gik ind i den anden størtste kirke i verden spadserede vi en tur hen på Millenium Bridge og nød udsigten over Themsen, Tate og St. Pauls.
Efter besøget i katedralen tog vi videre med bus til Covent Garden, hvor kaffe og milkshake ventede.
Selv om fødderne efterhånden var lidt mærkede, gik vi videre fra Covent Garden til Piccadilly Circus. Her så vi min gamle arbejdsplads, Simpson Piccadilly, som nu er erstattet af en stor boghandel. Efter lidt indkøb af engelsek børnebøger fortsatte vi til fods til Green Park, hvor vi tog Tuben tilbage til Victoria og hjem.
Tirsdag aften var jeg i Barbican og hørte London Symphony Orchestra spille Schubert's Unfinished
og Mahlers Ein Lied von der Erde. Det er altid fantastisk at lytte til klassisk musik i verdensklasse i
den koncertsal.
Onsdag
Efter endnu en omgang engelsk morgenmad med bacon, pølser, æg i flere varianter og baked beans tog vi med undergrunden fra Victoria til Oxford Circus. Herfra gik vi ned af Regent St. og besøgte Hamleys, en stor legetøjsbutik i 6 etager. Her så vi blandt andet Harry Potters tryllestav og en 'ægte' Nimbus 2001 kost.
Børnene brugte størstedelen af deres lommepenge her.(£10 hver).
Vi fortsatte ned til Piccadilly Circus og fik donuts og kaffe inden vi kørte med undergrunden til Warwick Ave. for at tage kanalbåden fra Llittle Venice til Camden Lock. Vi var der i god tid, så vi havde tid til at se os om i det stille kvarter omring kanalerne.
Kanalturen går ad den gamle Union Canal, der flyder langs Regents Parks' nordvestlige kant. På turen så vi huse der koster over £30 mio., og vi sejlede igennem London Zoo. Turen endte ved det gamle sluseanlæg i Camden. Her så vi Camden Market, der har til huse i de gamle hestestalde. Staldene var oprindeligt bygget til de heste der trak bådene - tungt læsset med gods - op og ned af kanalerne.
Vi tog nu ned til Green Park, købte frokost og spiste den i den flotte park.
Herefter så vi Buckingham Palace udefra inden vi gik hjem.
Torsdag
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og tjekkede ud.
Så gik turen til Natual History Museum, et kæmpe sted med helt utrolig mange flotte udstillinger. Vi fokuserede på dinosaurerne inden vi delte os i to grupper. Børnene og mødrene så pattedyr, mens fædrene så det nye fantastiske Darwin Centre, der er bygget op som en kæmpe kube. Udstillingen er meget interaktiv, og der er meget at lære. Et klart must for alle der skal til London.
Inden vi tog i lufthavnen var vi lige omkring Harrods for at opleve det eksklusive indkøbsmiljø. Ud over helt utrolige opstillinger af fødevarer så vi også et herre armbåndsur til £ 100.000.
Mættet af mange oplevelser tog vi Gatwick Express til lufthavnen. Vi fik lidt at spise inden flyet lettede kl 19.
Vejret havde alle dage været dejligt, så det var lidt af en kold fornøjelse at forlade Billund lufthavn i 3 graders "varme".
Hanne hjælper Thea med at trække en meget løs tand ud.
Pjuske og Perle
Gustav som superstar
Gustav har sammen med nogle venner fra klassen været med i en prøvefilm for DR. Filmen skal evt bruges til en serie med navnet "Kom og leg". I filmen leger børnene dåseskjul. Gustav er ret godt tilfreds med at han ikke bliver fundet.
Filmen blev optaget i starten af marts i Annabellas have.
Tillykke til Alba
21. februar 2009
Tillykke til Louise og Brian med lille Alba. Og mange gange tilykke til Olivia med at blive storesøster. Vi glæder os til at lære Alba at kende.
Thea har ikke flere 'Far' og 'Mor' på lager
13. februar 2009
I løbet af januar er Thea holdt op med at kalde Hanne for 'Mor'. Istedet er hun konsekvent gået over til at kalde Hanne for Hanne.
I sidste weekend begyndte Thea at sige 'Anders'' i stedet for 'Far', når hun skulle sige noget til mig.
I starten var det bare sjovt, men efter et stykke tid, så vil man jo gerne have at ens børn skal sige Mor og Far.
Jeg spurgte derfor Thea, hvorfor hun ikke siger 'Far' og 'Mor' mere. Og der var jo en meget logisk årsag til det: Hun havde simpelthen ikke flere 'Far' og 'Mor' inde i sig. Men som hun siger: 'Når jeg ikke har flere Anders og Hanne i mig, så skal jeg nok kalde jer Mor og Far igen'. Det var jo en trøst.
Thea og jeg har nu indgået det kompromis, at hvis jeg kalder hende for Thea-dattter, så kalder hun mig for Anders-far.
En australsk tragedie
I australien udleves et mareridt i disse dage. Meget store skovområder står i flammer eller er allerede udbrændt. Flammerne æder alt på deres vej. Huse, biler, mænd, kvinder og børn. Folk står mellem dilemmaet at flygte tidligt fra flammerne, og håbe på at netop deres hjem ikke går op i flammer. Eller at blive tilbage og kæmpe for alt der er dem kært. Det farligste man kan gøre er at flygte, når flammerne er kommet tæt på, for så er risikoen for at man brænder inde i bilen overhængende.
Mange af de steder Hanne og jeg besøgte i 2007 er væk. Alt der var grønt og smukt dengang ligner mest et forkullet månelandskab nu.
Min grankusine Elise og hendes mand, Martin gav mig en fødselsdagskage i en regnskov. Regnskovene i Australien er i forvejen truet af udryddelse pga overfældning i sidste århundrede og indførte europæiske sorter.
Regnskoven vi var i er helt væk i dag.
Flammerne var mindre end 100m væk fra Martin og elises hus, hvor vi i 2007 så kænguruer græsse helt oppe ved deres hus. Jeg tør ikke tænke på, hvad dette kæmpe flammehav har betydet for australsk dyreliv.
I Myles' klasse er der flere som ikke længere har et sted at bo. Ødelæggelserne sammenlignes med ødelæggelserne efter Hiroshimabomben i slutningen af 2. Verdenskrig.
Dette billede er fra byen Maryville. Byen er i dag fuldstændig udslettet.
Kænguruer græsser ved Elise og Martins hus. Alt der er grønt på dette billede er nu væk. Kænguruerne er sikkert også brændt ihjel.
Gustav - og Thea - har glædet sig i flere uger på at Gustav skulle have tre venner på besøg og se Star Wars - Clone Wars filmen. Albert, Oskar, Sebastian, Thea og Gustav havde en forrygende aften med pizza, pommes frites og pop corn.
Jeg har endeligt fået mig et rigtigt ur. Et ur med et urværk som man lavede dem før quartz og batterier tog over.
Jeg har ønsket mig et sådant ur længe, og da Hanne gav mig et ur i julegave, så jeg chancen til at spæde lidt ekstra i og købe drømmeuret.
Uret har et schweizisk Valjeux 7750 urværk. Urværket blev først introduceret i starten af '70erne - på samme tidspukt, hvor de første digitalure kom frem. Det samme urværk bruges også i modeller fra meget dyrere mærker, såsom Breitling, TagHeur, Omega mfl.)
Urværket står for modsætningerne mellem at være godt schweizisk håndværk og samtidigt et forholdvist billigt værk. Man får kort sagt meget for pengene, hvilket ikke er en dyd i Schweiz
Jeg havde først besluttet mig for at det skulle være dette urværk, og derefter gik jeg på jagt efter det ur som jeg bedst kunne lide. Det blev et Certina, og jeg er meget glad for det.